En havn for søfolk og landkrabber

Bådlivet i Skanör-Falsterbo har i flere hundrede år spillet en vigtig rolle for lokalsamfundets udvikling – med store forretninger og dramatiske konflikter. I dag er Skanörs havn en åben og imødekommende port for besøgende nær og fjern, med salte bade, god mad og glade grin. For langt flere end blot dem med båd.

Det er en grå fredag i november, og en kold vind blæser ind fra havet i Skanörs havn. Enkelte både gynger stadig fortøjede ved broerne, mens de fleste ligger i vinterhi på gruspladsen ovenfor havneområdet. Strandene og badehytterne bag stenmolerne ligger øde hen. Sommerens intense havneliv føles langt væk.

Og alligevel ikke helt. Næsten alle restauranter i havnen holder åbent og har godt med gæster i de julepyntede lokaler. Fra broer­ne ved koldbadehuset springer modige vinterbadere i, og parkeringspladsen er næsten fyldt med biler. En af dem, der for alvor har oplevet livet i havnen vokse de senere år, er havnekaptajn Peter Björck. Han er vokset op på næsset og har selv haft båd i Skanörs havn i mange år. Men jobbet som havnekaptajn fik han lidt af en tilfældighed.

– Jeg blev spurgt af havneforeningen, om jeg kunne træde til et par måneder i sommeren 2018, og siden er jeg bare blevet. I sommersæsonen er det et fuldtidsjob og mere til, og om vinteren kombinerer jeg det hele med min egen virksomhed inden for møbeldesign. Det er virkelig sjovt – selv om mit eget bådliv må vige lidt.

Ja, med 125 faste pladser, 50 gæstepladser og over 5.000 overnatninger i sidste sæson er der mildt sagt nok at se til for Peter og hans havneværter. Og det bliver kun mere for hvert år.

– Før var Skanörs havn mest et stop på vejen videre, siger Peter. Nu kommer flere og flere både hertil på dagsture og hele ferier for at nyde alt det, vi har her. Sæsonen er også blevet længere – med tre travle måneder i stedet for kun juli.

Tyske og danske både er de mest almindelige gæster, og i højsæsonen kræver det et konstant puslespil med ankomsttider og grønne markeringer for at få gæstepladserne til at slå til. “Som at lægge puslespil og kabale på samme tid,” som Peter beskriver det.*

De fantastiske strande og de mange restauranter gør Skanörs havn til et helt særligt sted. Men der er også noget andet, som adskiller den fra de fleste andre. Sandet.

Navnet Skanör menes af mange eksperter at betyde “skadens ø” eller “det farlige sandområde”, og gennem historien er mange hundrede skibe kæntret på de farlige sandrevler omkring næsset. I dag er situationen ikke lige så dramatisk, men havnen må stadig uddybes hvert år for at fjerne det finkornede sand, som skyller ind helt fra Sandhammaren. Og det er nødvendigt løbende at holde øje med, hvordan dybden i indsejlingen til havnebassinet ændrer sig.

I de senere år har både kommunen og private aktører investeret markant i udviklingen af Skanörs havn – og gjort området til et yndet sted for langt flere end bare dem med båd. Hele året. En ting, som desværre er ved at forsvinde, er dog forbindelsen til det engang så vigtige fiskeri, fortæller Peter:

– Vi har kun én fisker tilbage her i havnen, Lars Bergström, som vi passer godt på. Men han er over 80 år nu, og der er tilsyneladende ingen, der vil tage over. Det er trist.

Peter Björck har mange tanker om, hvordan havnen kan udvikles yderligere og gøres tilgængelig for endnu flere. Større parkeringspladser, flere pladser til autocampere og flere pladser til gæstende både står på ønskelisten.

– Vi overvejer at lægge fortøjningsbøjer ud herude for at skabe flere pladser. Mange synes, det er ubehageligt at ankre, når bunden er så sandet, afslutter Peter.

Der var det igen. Sandet. Det, som på godt og ondt gør Skanör til et helt særligt sted.