I havets magt

Skanör syd. 8 grader i luften. 6 grader i vandet. 10 meter i sekundet og isnende kulde i vindstødene. For de fleste næppe det ideelle badevejr. Men for miljøstrateg Camilla Wadlund er længslen mod havet en konstant følgesvend. Uanset vejret.

Havet, naturen og dyrene.
Ord, der altid har været centrale i Camilla Wadlunds liv. Som har styret hendes livsvalg og formet både arbejde og fritid.

Lige siden opvæksten i Landskrona har havet altid været tæt på hende – i hvert fald i hjertet.
– Der er noget ved det åbne, det mægtige og det mystiske, som tiltrækker mig. Længslen efter havet er altid der. I nogle år arbejdede jeg på et naturcenter ved Vättern. Der måtte jeg forestille mig, at det var havet. Så gik det an, siger Camilla med et smil.

Interessen for dyr og natur har også altid været en del af hendes liv. Efter drømme om at blive dyrlæge og en periode med arbejde i en dyrepark fandt hun sin vej til biologfaget – og muligheden for at bidrage til at bevare naturværdier og dele viden med andre.

Da vi mødes første gang, kommer Camilla direkte fra länsstyrelsens årlige frø‑seminar. At holde styr på situationen for kommunens padder, som den truede grønbrogede tudse, er en del af hendes arbejde som miljøstrateg i Vellinge Kommune. Et arbejde, der netop her har sin helt særlige karakter, mener Camilla:
– Vi har flere naturområder i kommunen, som er beskyttede – naturreservater, havreservater og Natura 2000‑områder (et netværk af særligt beskyttede områder i hele Europa). Vi har en fantastisk natur, som tiltrækker mange mennesker og får dem til at bosætte sig her. Samtidig skal udvikling og vækst være bæredygtig og ikke ske på bekostning af naturen samt plante‑ og dyrelivet. Det er mit arbejde at få det perspektiv ind i kommunens arbejde.

Nogle dage senere mødes vi igen – denne gang uden for det gamle byhus i Östra Grevie. Her, midt i landbrugslandskabet, er vandet også en central del af livet: for høsten på markerne og for tomaterne i Camillas eget drivhus i den lille have. Her har hun fundet sin plads på jorden, tæt på både natur og hav.
– Landsbyerne er en del af kommunen, som let bliver glemt. Men der findes store naturværdier her også. Jeg synes, det er vigtigt, at mennesker kan færdes i naturen – også i landbrugsområder.

Nu pakkes bilen under opsyn af den spanske blandingshund Trini – med surfbræt, kite‑sejl og våddragt. Diskussionen i gruppen “Näsets surf” har været intens. Ligger vinden rigtigt? Skal det regne? Hvilken strand gælder? Hvem kommer? Med sydvestlige vinde falder valget til sidst på Skanörs sydstrand, lige ved siden af den vinterlukkede restaurant Badhytten.

Efter en kort køretur parkerer vi på den næsten tomme strandparkering. Nogle af kitesurferne er allerede på stranden, pumper deres kites op og vikler linerne ud. En hurtig håndbevægelse signalerer til de andre, at nogen har brug for hjælp til at få kiten i luften.

Snart er Camilla også klar. Med et fast greb om bommen og brættet under armen bevæger hun sig gennem bunker af tang og bliver lynhurtigt trukket ud af kiten – ud blandt bølgerne i det mægtige og mystiske hav.

En time senere er Camilla tilbage, i våd våddragt og med roser i kinderne. Hun ser lykkelig ud, trods de iskolde vinde og adskillige ufrivillige dyp i det 6 grader kolde vand.
– 10 meter i sekundet er min yndlingsvind, siger hun med et stort smil. Men i dag var det lidt for vindstødspræget. Bølgerne gik i alle retninger.

På spørgsmålet om, hvordan kroppen føles efter sådan en tur på havet, beskriver Camilla det som en dyb ro – som om noget, der manglede, er blevet fyldt op igen.

Men hvad gør Camilla, når det ikke blæser? Hjemme i huset er der altid noget at tage fat på. Maleri, små byggeprojekter og drejning i vinterhalvåret – og en strikket trøje eller to. Havearbejde, når foråret og lyset vender tilbage. Og siden studieårenes ekstraarbejde i biografen er interessen for film blevet hængende. Få ting passer vel bedre efter en vinterlig kite‑tur end at krybe op i sofaen med en varm hund og en god film?